Karoline spiser sin hjemmebagte bolle.

 

Når en forbindelse med det personlige stedord hans/hendes eller sin optræder som genstandsled i en sætning, bruges ”sin”, men kun hvis genstanden tilhører subjektet.

 

Karoline er grundled. Spiser er udsagnsord. Sin hjemmebagte bolle er genstandsled.

 

Hendes bolle er fyldt med rosiner.

 

Når en forbindelse med det personlige stedord (hans/hende eller/sin) optræder som grundled i en sætning, bruges ”hans/hendes”.

Hendes bolle er grundled. Er fyldt med er udsagnsled. Rosiner er medprædikat.

Karoline ser Amalie lege med sin hund. (Amalies hund)

Man bruger også sin når man henviser til subjektet i en skjult sætning(indlejret sætning)Karoline er det oprindelige grundled, men det er ikke hendes hund. Den indlejrede sætning kunne lyde: Amalie leger med sin hund. Derfor bruges “sin” i den oprindelige sætning.

Forklaret i pære/banan sprog om hans/hendes eller sin:
Man kalder hans, hendes og sin for personlige stedord. De bruges til at knytte noget til personer, dyr og ting. De fortæller altså noget om, hvad man ejer. De kan erstattes af navneord og egennavne i ejefald. I stedet for at skrive ''Det er hans cykel'' kan man erstatte hans med drengens eller Sørens.

Eksempel:
Hun kiggede på sine (egne) kaniner. (=ikke; Hun kiggede på hendes kaniner, med mindre hun kiggede på en anden kvindes kaniner.)